Isbjørnen - kongen af isen
WWF's isbjørnebiologer støtter højteknologisk research, der bruger satellitsendere, øremærker og DNA-prøver til at samle information, der kan være afgørende for isbjørnens overlevelse.
Du kan hjælpe WWF med at sikre, at isbjørnene også vil leve i Arktis langt ind i fremtiden
1 I felten med WWF
© WWF-Canon / Brutus Östling
Fodspor i sneen
Uanset om det gælder de frosne oceaner eller uendelige is-ørkener, så forandrer isbjørnens verden sig hurtigt. For at forstå udviklingen i isbjørnens bestand, så vi kan tage de rigtige bevaringstiltag, støtter WWF højteknologisk isbjørneresearch.
Isbjørneforskerne har brug for at vide, hvad der vil ske, når havisen forsvinder. Derfor bruger biologerne i felten lette og kompakte GPS-sender for at følge isbjørnenes bevægelser.
Fordi isbjørnene bor i øde og svært tilgængelige egne, er det ikke billigt at indsamle data af høj kvalitet. For eksempel koster en radiosender til at følge isbjørne over 25.000 kroner.
Isbjørn bliver udstyret med satellitsender, der sender daglige opdateringer til forskerne.
Det kan være svært at opdage gradvise forandringer, men på Svalbard er forandringerne dramatiske.
I et Arktis i voldsom forandring er det afgørende at have mest mulig information om isbjørnens velvære og bestandsstørrelse.
Hvis vi bliver bedre til at forstå, hvad der foregår, kan vi tage de bedst mulige foranstaltninger for at beskytte isbjørnene.
2 I isbjørneland
© naturepl.com / Steven Kazlowski / WWF-Canon
Livet set med en isbjørns øjne
Takket være et innovativt halskamera kan vi følge isbjørne, når de finder mad, møder potentielle mager og vandrer på havisen.
Kameraopfinder Mehdi Bakhtiari og filmmand Adam Ravetch har i samarbejde med biologer fra United States Geological Survey udstyret fire hunisbjørne med halskameraer. Kameraerne fangede isbjørnens liv på - og under - isen i optagelser af 10 minutters varighed. Projektet var finansieret af WWF.
Kameraernes optagelser har givet biologerne nogle overraskende indblik i isbjørnens liv. Eksempelvis blev en bjørn set spise bær - en fødekilde som biologer indtil da ikke havde troet indeholdt nok energi til at være besværet værd. Små indblik som dette hjælper de biologer, der forsker i, hvordan isbjørnen tilpasser sig til en verden med mindre is.
Se film fra en isbjørns halskamera
3 Den sidste is
© Jon Aars / Norwegian Polar Institute / WWF-Canon
En forsvindende verden
I takt med at klimaet bliver varmere forsvinder havisen i Arktis
Næsten hver sommer bliver omfanget af havis mindre. Havisen er afgørende vigtig for en hel stribe dyr - både de mindste rejer og de største hvaler - men også isbjørn og lokalbefolkningen. I 2040 vil kun et lille område være dækket af havis om sommeren, viser ismodeller. Det område bliver kaldt 'Den sidste is'.
WWF støtter forskning i dette vitale område, så befolkningen i Arktis og deres regeringer kan sikre isbjørnene og alle de andre former for liv, der er afhængige af havisen, langt ind i fremtiden.
Meget liv er knyttet til havisen. De arktiske dyr bruger isen til at migrere, parre sig, bygge huler og føde unger. Også for mennesker er isen nødvendig. Her kan man jage og fiske og den bruges også til transport.
Hjælp med at beskytte isbjørnen i dag
Isbjørnen har i lang tid været fokus for WWF's feltarbejde i Arktis. Du kan hjælpe os ved at støtte for bevaringsarbejde.