#PolarBearWatch

Vi beskytterisbjørnene

Støt nu Læs mere
Læs mere
tx2

Isbjørnen - kongen af isen

WWF's isbjørnebiologer støtter højteknologisk research, der bruger satellitsendere, øremærker og DNA-prøver til at samle information, der kan være afgørende for isbjørnens overlevelse.

Du kan hjælpe WWF med at sikre, at isbjørnene også vil leve i Arktis langt ind i fremtiden

1 I felten med WWF

Fodspor i sneen

Uanset om det gælder de frosne oceaner eller uendelige is-ørkener, så forandrer isbjørnens verden sig hurtigt. For at forstå udviklingen i isbjørnens bestand, så vi kan tage de rigtige bevaringstiltag, støtter WWF højteknologisk isbjørneresearch.

Isbjørneforskerne har brug for at vide, hvad der vil ske, når havisen forsvinder. Derfor bruger biologerne i felten lette og kompakte GPS-sender for at følge isbjørnenes bevægelser.

Fordi isbjørnene bor i øde og svært tilgængelige egne, er det ikke billigt at indsamle data af høj kvalitet. For eksempel koster en radiosender til at følge isbjørne over 25.000 kroner.

Isbjørn bliver udstyret med satellitsender, der sender daglige opdateringer til forskerne.

Det kan være svært at opdage gradvise forandringer, men på Svalbard er forandringerne dramatiske.

WWF Polar biologist Tom Arnbom

Tom Arnbom

Arktisk biolog, WWF-Sverige

I et Arktis i voldsom forandring er det afgørende at have mest mulig information om isbjørnens velvære og bestandsstørrelse.

Sybille Klenzendorf

Sybille Klenzendorf,

Ekspert i naturbevarelse, WWF-USA

Hvis vi bliver bedre til at forstå, hvad der foregår, kan vi tage de bedst mulige foranstaltninger for at beskytte isbjørnene.

WWF conservationist Gert Polet

Gert Polet

Arktis-medarbejder, WWF-Holland

  • To find polar bears, the researchers survey from the air. From the helicopter, an anesthetic dart immobilizes the bear for up to an hour so  the researchers can safely assess it.

    For at finde isbjørne holder forskerne udkig fra en helikopter. En bedøvelsespil gør det muligt for forskerne at undersøge isbjørnen i op til en time.

  • The Norwegian Polar Institute is pioneering work in the use of geo-location ear tags that store a surprising amount of data on a chip set the size of a small coin- including temperature and light. That information may help them identify when bears go into dens.

    Biologer tester øremærker, der ikke er større end en mønt, og som gemmer en forbløffende stor mændge data - fx om lokation, temperatur og lysforhold.

  • Polar bear research isn’t all high-tech. Here, the researchers team up to weigh a polar bear the old-fashioned way – with scales and a sling. A female may weigh 150–250 kg, while a male could weigh up to 700 kg.

    Forskerne samarbejder om at veje bjørnen. En hanbjørn kan veje op til 700 kilo.

  • In order to set camera traps, WWF biologists walk through the field looking for signs of tigers.

    Forskerne samler vigtig information om isbjørnens velvære. De måler dens alder og fastslår hvor mange giftstoffer, der er ophobet i bjørnen.

  • Camera traps are high-tech devices, some of which offer the ability to send live pictures through MMS or email.

    En ny teknik betyder, at forskerne kan sikre DNA fra isbjørnens fodspor. I fremtiden kan denne teknik gøre det nemmere og billigere at monitorere isbjørnene.

2 I isbjørneland

Livet set med en isbjørns øjne

Takket være et innovativt halskamera kan vi følge isbjørne, når de finder mad, møder potentielle mager og vandrer på havisen.

Kameraopfinder Mehdi Bakhtiari og filmmand Adam Ravetch har i samarbejde med biologer fra United States Geological Survey udstyret fire hunisbjørne med halskameraer. Kameraerne fangede isbjørnens liv på - og under - isen i optagelser af 10 minutters varighed. Projektet var finansieret af WWF.

Kameraernes optagelser har givet biologerne nogle overraskende indblik i isbjørnens liv. Eksempelvis blev en bjørn set spise bær - en fødekilde som biologer indtil da ikke havde troet indeholdt nok energi til at være besværet værd. Små indblik som dette hjælper de biologer, der forsker i, hvordan isbjørnen tilpasser sig til en verden med mindre is.

  • Night photo infrared light
  • Day night sensor
  • Menu Display
  • Motion sensor
Camera trap

Se film fra en isbjørns halskamera

  • The camera is attached to a collar placed on a polar bear's neck. The collar also sends a GPS signal, so it can be retrieved when it falls off.

    Kameraet er sat fast ved isbjørnens hals. Det udsender et GPS-signal, så det kan blive samlet op, når det falder af.

  • In Indonesia, this young Sumatran tiger was wandering around with its mother (not shown).

    Bjørnen opdager en potentiel mage i vandet

  • WWF cameras record anything that passes by, not just tigers. In this case, a leopard peering into the camera.

    Hun hopper i og svømmer under isen for at se magen tættere på

  • WWF cameras record anything that passes by, not just tigers. In this case, a leopard peering into the camera.

    Parret står ansigt til ansigt

3 Den sidste is

En forsvindende verden

I takt med at klimaet bliver varmere forsvinder havisen i Arktis

Næsten hver sommer bliver omfanget af havis mindre. Havisen er afgørende vigtig for en hel stribe dyr - både de mindste rejer og de største hvaler - men også isbjørn og lokalbefolkningen. I 2040 vil kun et lille område være dækket af havis om sommeren, viser ismodeller. Det område bliver kaldt 'Den sidste is'.

WWF støtter forskning i dette vitale område, så befolkningen i Arktis og deres regeringer kan sikre isbjørnene og alle de andre former for liv, der er afhængige af havisen, langt ind i fremtiden.

tx2

Meget liv er knyttet til havisen. De arktiske dyr bruger isen til at migrere, parre sig, bygge huler og føde unger. Også for mennesker er isen nødvendig. Her kan man jage og fiske og den bruges også til transport.

Mike Baltzer

Clive Tesar

WWF's arktiske program